Det er et perverst, men næsten uundgåeligt fænomen i de voldelige revolutioners historie, at en farveløs bureaukrat efter de første heroiske dage vil arve lederskabets kappe. I den russiske revolution blev Lenin efterfulgt af en sløv Stalin snarere end en blændende Trotskij. Selv efter den amerikanske revolution nåede den berømte Jefferson knap nok ind i embedet som præsident mellem to partiets faste medlemmer. Den franske revolution var ingen undtagelse. Efter Mirabeau Dantons og andres genialitet og idealisme, der havde skabt revolutionen, faldt den i hænderne på en skruppelløs og følsom borgerlig advokat, der var gået tabt på de bagerste bænke i de første generalstænder. Ligesom Stalin steg Robespierre gennem utrættelig partitjeneste og omhyggelig opmærksomhed på detaljer og til sidst gennem henrettelsen af mænd, der havde været revolutionens virkelige helte. I modsætning til Stalin var Robespierre imidlertid en genial taler, der i sidste ende blev ødelagt på guillotinen af den terror, han havde skabt for at eliminere sine rivaler. I Robespierre: The Voice of Virtue har Otto J. Scott skabt et ironisk portræt af hykleri ved magten. Denne biografi er et studie i moralsk arrogance, selvudråbt dyd og effektiviteten af brutalitet i positionen som politisk leder; det er en genopførelse af de begivenheder, som Robespierre kom til at personificere rædselsregimet. Denne politiske tilstand er siden blevet gentaget alt for ofte. . Sprog: Engelsk