I det andet årti af det sekstende århundrede begyndte middelalderens fromhed pludselig at blive angrebet nogle steder som 'afgudsdyrkelse' eller falsk religion. Hvor som helst disse ideer blev accepteret, blev kirker plyndret, billeder, smadret og brændte relikvier ødelagt og den katolske messe afskaffet. Denne undersøgelse henleder opmærksomheden på det centrale spørgsmål om afgudsdyrkelse for reformationen. Den sporer udviklingen af protestantisk ikonoklastisk teologi og praksis, giver en oversigt og syntese af dens udfoldelse fra Erasmus gennem Calvin og lægger et fundament for forståelse af den reformerede ideologi, der stod i konflikt med katolicismen og lutheranismen. Professor Eires hovedtese er, at argumentet mod 'afgudsdyrkelse' var centralt for reformert protestantisme både i dets teologiske aspekt og i dets politiske forgreninger, og at det nåede sit fulde og mest varige udtryk i calvinismen. Sprog: Engelsk