Historien om det nittende århundredes videnskab fortæller ofte en historie om et maskuliniseret professionaliserende domæne. Den videnskabelige mand skubbede i stigende grad kvinder ud, marginaliserede dem og konstruerede dem som naturligt feminine væsner, ude af stand til intellektuelt arbejde, især videnskabeligt arbejde. Alligevel deltog mange kvinder i forskellige videnskabelige bestræbelser gennem århundredet. Dette værk spørger, hvorfor, da farvandet var så indbydende, dykkede kvinder dybt ned i den hvirvlende malstrøm af videnskabelig praksis, videnskabelige kontroverser og videnskabelig skrivning? Victorianske kvinder erkendte bestemt, at mandlige naturforskere ikke altid var villige til at byde dem varmt velkommen i deres indre helligdom af videnskabeligt arbejde, ære og prestige. Desuden anerkendte de eksistensen af en mere generel social stigmatisering, der forpurrede enhver kvindes deltagelse i intellektuelle bestræbelser. Men deres fascination af algologi, botanik og entomologi fik Margaret Gatty, Marianne North og Eleanor Ormerod til at række ud over acceptable kønsroller for at påtage sig feltarbejde for at male, skrive, popularisere, eksperimentere og opdage. Hver udviste en passion for deres valgte felt, et behov for intellektuelt, kunstnerisk og videnskabeligt arbejde og et ønske om videnskabelig anerkendelse og berømmelse. Denne bog undersøger kvinders evne til at forstå sig selv og reagere på deres behov som komplekse mennesker. Inden for en ramme af socialt og videnskabeligt konstruerede normer bruger disse victorianske kvinder videnskab som en vej til selvbevidsthed og intellektuel præstation. Sprog: Engelsk