Da osmannerne begyndte deres moderniseringsreformer i 1830'erne, herskede de stadig over et stort imperium. Ud over dagens Tyrkiet, herunder Anatolien og Thrakien, nåede deres magt over Mesopotamien, Nordafrika, Levanten, Balkan og Kaukasus. Sultanatet var på toppen af et virkelig multietnisk samfund. Modernisering bragte ikke kun markedsprincipper til økonomien og mere komplekse administrative kontroller som en del af statsmagten, men også nye uddannelsesinstitutioner samt nye ideologier. Således udviklede nye ideologier sig, og nationalisme opstod, som blev en politisk realitet, da imperiet nåede sin ende. Denne bog sammenligner de forskellige intellektuelle atmosfærer mellem den præ-republikanske og den republikanske periode og identificerer rødderne til republikansk autoritarisme i den intellektuelle arv fra den tidligere periode. Sprog: Engelsk