Navnet på den unge tjekkiske virtuos Michaela Koudelkova bør huskes. Hun har langt mere at byde på end blot navnene på sine lærere (Peter Holtslag, Erik Bosgraaf). Hun er vinder af Tel Aviv Recorder Competition og finalist ved York Early Music International Young Artists Competition i England, og hendes solokoncerter har inkluderet en optræden på den prestigefyldte Oude Muziek Festival i Utrecht. Hendes Supraphon-debut, hvortil hun har valgt mesterværker af Händel og Corelli, fremviser hendes kompromisløse teknik, men frem for alt viser den hendes suveræne musikalske følsomhed og hendes fortolkende stil, herunder evnen til at improvisere og deltage i genskabelsen af ​​noterede værker. Af alle sonaterne på albummet er kun én beregnet til hendes instrument; resten var oprindeligt til violin eller transversal fute. Et karakteristisk træk ved baroktiden var naturligvis stor frihed i valget af soloinstrumenter, som det fremgår af periodetrykte udgaver, og blokfløjten var meget populær på det tidspunkt. Udover de mest almindelige alt- og sopranblokfløjter indeholder indspilningen også et instrument med en mørkere klangfarve, stemmefuten i D, som var populær i England, og den sjette fute, der var en oktav højere og ofte blev brugt til musik spillet mellem akter fra Händels London-operaer.