Denne bog begynder med en kort redegørelse for den ekstraordinære rækkefølge af begivenheder, der førte til fremkomsten af græsarealer som store vegetationsformationer, der nu optager nogle af de tørreste og varmeste og de højeste og koldeste på jorden samt store stepper og prærier i mere tempererede himmelstrøg. Det er historien om græsser, der med succes konkurrerer med skove og skove, der hjælpes og støttes af græssende planteædere og af mennesker og deres brug af ild som et værktøj. Det er en historie om tilpasning til skiftende klimaer og de skiftende biofysiske miljøer. Et hovedfokus i bogen er det palæarktiske biogeografiske område, der strækker sig over omkring 45 millioner km og dermed mere end 1/3 af den terrestriske isfrie overflade på Jorden. Det omfatter ekstensive græsarealer af forskellig art og oprindelse, som kan opdeles i 1) naturlige græsarealer med 1a) stepper (klimatogene i tørre klimaer), 1b) arktisk-alpine græsarealer (klimatogene i kolde klimaer) og 1c) azonale og ekstrazonede græsarealer (pedogene og topogene) samt 2) sekundære græsarealer, der er skabt og opretholdt af menneskelige aktiviteter såsom græsning af husdyr, slåning eller afbrænding. Græsarealer i det palæarktiske område udgør ikke kun et vigtigt grundlag for landbruget i regionen og dermed dens fødevareforsyning, men er også afgørende for andre økosystemtjenester og er vært for en overproportional del af rigets plante- og dyrediversitet. For at afspejle, at græsarealers egnethed til biodiversitet i høj grad afhænger af deres tilstand, anvender vi udtrykket græsarealer med høj naturværdi på de naturlige græsarealer, der ikke er nedbrudt (i god stand), og de sekundære græsarealer, der ikke er intensiverede (semi-naturlige). Situationen i en række lande, hvor græsarealer udvikler sig under indflydelse af globale klimaændringer, tages også i betragtning. Casestudier præsenteres om det sydlige Afrika, Østafrika, Indien, Kina, Sydamerika, Nordamerika og Australien. Det afsluttende kapitel undersøger et sæt temaer, der udspringer af de kapitler, der udgør størstedelen af denne bog. Følgende giver et fokus: nyere historie om græslandsbiomer - kort opsummering af nuværende tænkning og nyere tendenser med særlig henvisning til tørre græsarealer i de palæarktiske regioner; den nuværende status for græsarealer og kimplasmaressourcer (biodiversitet) â en oversigt; forvaltningssystemer, der sikrer bæredygtighed hvordan man genvinder nedbrudte græsarealer; socioøkonomiske spørgsmål og overvejelser i forbindelse med forvaltning af græsarealer virkningerne af miljøproblemer i græsarealer, såsom fremtidige klimaændringer og intensivering, og de problemer/perspektiver, som kvægnomader og andre græsmarksbaserede husdyrproducenter står over for. . Sprog: Engelsk