Den kristne idé om en god død havde sine rødder i middelalderen med ars moriendi med tillid til Jesus som frelser forberedt på det kommende liv og for enhver åndelig kamp, der måtte følge, når den var på tærsklen til død og død, der ikke fandt sted isoleret. Evangelikalismen introducerede nye træk ved den gode død med sit fokus på omvendelseshelliggørelse og et intimt forhold til Jesus. Stipendium fokuseret på midten af det nittende århundrede evangeliske ikke-konformistiske overbevisninger om døden og efterlivet er sparsomme. Denne bog udfylder hullet og bidrager med en forståelse ikke kun af døden, men af historien om metodistisk og evangelisk ikke-konformistisk fromhedsteologi social baggrund og litterært udtryk i midten af det nittende århundredes England. En god død var lige så central for metodismen som omvendelse og hellighed. Ved at analysere over 1200 nekrologer afslører Riso, at mens de døendes sidste ord pegede på en tidløs oplevelse af håb i det kommende liv, afspejler nekrologerne skiftende holdninger til døden og efterlivet blandt evangeliske nonkonformistiske observatører fra det nittende århundrede, der i stigende grad så på jordisk eksistens for opfyldelsen af håb. Udforskning af spændinger i nonkonformistisk troskab til både verdslige og åndelige forhold tilbyder denne bog et uvurderligt bidrag til dødsstudier metodisme og evangelisk teologi. Sprog: Engelsk