Denne bog beskæftiger sig med argumentet om, at religiøse traditioner i sagens natur er miljøvenlige. Men i et udviklingsland som Indien har flertallet af mennesker ikke råd til at sætte "jorden først", uanset i hvilket omfang denne idé kan støttes af deres religiøse traditioner. Betyder det, at sammenkædningen af religion og miljøhensyn er en strategi, der passer bedre til sammenhænge, hvor folk har et niveau af materiel sikkerhed, der gør det muligt for dem at tænke og handle som miljøforkæmpere? Dette spørgsmål behandles gennem en række casestudier fra Storbritannien og Indien. Bogen konkluderer, at der er en spænding mellem den 'romantiske' økologiske diskurs, der er almindelig blandt mange vestlige aktivister og forskere, og en mere pragmatisk tilgang, som ofte findes i Indien. Den hinduistiske højrefløjs vedtagelse af miljøårsager i Indien gør det vanskeligt at skelne ægte bekymring for miljøet fra den bredere politik omkring ideen om en hinduistisk rashtra (nation). Dette rejser et yderligere analyseniveau, som ikke er blevet fremlagt i andre undersøgelser. Sprog: Engelsk